Syv mænd sidder i hver deres sækkestol af skinnende kunstlæder. På væggen over dem hænger fotografier af højgravide kvinder i lette klæder og blomster. Mændene sidder med hver deres livagtige dukke og øver sig i at holde dem korrekt. Baby hviler på venstre underarm, den anden hånd støtter hovedet. Instruktionerne kommer fra Kira Osipova, en ung, høj kvinde, som også underviser mændene i at bade babyer, folde bleer og rense dukkernes fiktive deller, sprækker og revner med vatrondeller. Mændene følger hendes instruktioner med sammenknebne øjne og noterer i tætskrevne notesbøger.


Mændene er kommende fædre og er på forældreskolen Aistenok i Sankt Petersborg, hvor de lærer at være aktive, moderne fædre.


Den russiske faderrolle er under forandring. Tidligere skulle faderen først og fremmest sørge for familiens materielle behov, men i dag forventes det i højere grad, at han deltager i familiens dagligdag. Også på egen hånd. Det er nyt, ikke mindst for mændene, som ofte mangler basal viden om, hvordan de kan passe børnene og træffe selvstændige beslutninger i forældreskabet. Den udfordring løser en ny type skoler, som underviser mænd i forældreskab. De frigør gennem viden fædrene i familielivet.


“Jeg kan jo gøre alt, ud over at give mad med brystet! Det vidste jeg slet ikke før. Det var ny information. Ny, stor information!”


Ordene er Sergey Zagustins. Han er far til sønnen Valery på to år og en af Aistenok dimmitenter.


Ud over frigørelsen birager undervisningen helt naturligt til ligestillingen i hjemmet og giver fædrene en hidtil ukendt mulighed for at hjælpe med børnene. Den nye viden ændrer præmissen i mange russiske faderskaber, fortæller tidligere kursist Alexey Karpov:


“Jeg ved mere om barnet, fordi jeg har været på skolen. Det har givet mig mulighed for at have en mening. Uden viden, kan man ikke have en mening.”


Skolerne er mest udbredte i de større russiske byer, og idealet om den moderne fader findes først og fremmest i den øvre middelklasse.

Using Format